Hesteindsamling og rideferie

Septembermåned er den måned hvor bønderne henter hestene ned fra bjergene hvor de har græsset hele sommeren. Vi vil på indsamlingsturen følge bønderne på den sidste store dag hvor venner og familie samles for at deltage i festlighederne. Hesteindsamlingen foregår ved Blondues hvor vi køre hen med vores heste lørdag. De første 3 dage af vores rideferie vil vi ride i bjergene omkring Husavik. Turen tager sit afsæt fra Saltvik Hestamiðstöðin på Nordisland og vi vil ride over bjerge, gennem dale og langs med gletsjerfloden Skjálfandafljót. Her vil vi opleve det fantastiske smukke islandske efterår og alle dets farver.

Hvem: Vores islandskeguider er teamet fra Hestamiðstöðin Saltvík, Bjarni og Elsa. De har over 20 års erfaring med riderejser og altid gode heste:)

Derudover vil Kaja Skytte være guide.

Pris: 1350 euro (inklusiv al forplejning og indenrigsfly RVK – Husavik tur retur)

Hvornår: Onsdag d. 7 sept – søndag d. 11 sept 2016.

Rideerfaring: Medium og øvede ryttere.

Program:

Onsdag: Ankomst og første ridedag. (Bemærk at man skal være i Reykjavik tirsdag aften så man kan tage et tidlig morgenfly fra Reykjavik til Husavik onsdag morgen.)

Torsdag: Anden ridedag.

Fredag: Tredje ridedag.

Lørdag: Hesteindsamling På denne dag rider vi med bønderne og henter hestene hjem.

Søndag: Indsamling og Hrett. Hrett er den dag hvor hestene fordeles mellem gårdenen. På denne dag rider vi ikke men er på dagen som er en hyggelig og folkelig dag.

Turen slutter I Reykjavik omkring kl. 18.  (Det er muligt at rejse hjem med et sent fly fra Keflavik søndag.)

IMG_8661

Overnatning

På turen vil vi overnatte på gården Saltvik og evt vil vi have en enkelt overnatning i en hytte i bjergene afhænging af ruterne.

 

Tilmelding

Man tilmelder sig ved at sende en mail til kajasofie@gmail.com. Her skal man skrive en kort beskrivelse af sin rideerfaring, sit fulde navn som i sit pas. tlf og mail. Når det er modtages sendes konto informationer hvor der skal overføres et depositum på 3000 kr til Saltvik. Så er pladsen reserveret:) resten af beløbet betales inden d. 1 juli 2016.

 

Bemærk

Sørg for at ha egen forsikring med på turen som dækker rideferie. For go ordens skyld:)

Undersøg regler for import at rideudstyr/tøj til Island inden afrejse.